Zaphod
2004-01-16 11:32:32 UTC
Ole havde et spørgsmål i en anden tråd om "Hvad er et pyramidespil" og bad
om Kim's vurdering - jeg vil da også gerne give min vurdering, specielt
fordi jeg er en af dem som ind imellem bliver beskyldt for at være
"MLM-Racist" :)
Nu er begrebet pyramidespil i Danmark desværre kædet uløseligt sammen med de
meget åbentlyse svindelnumre som kørte for 3-5 år siden og som var årsag til
"Pyramidespilsloven" :
"§ 5 a. Pyramidespil er forbudt. Ved pyramidespil forstås et pyramidisk
opbygget arrangement, hvor
1) deltagelse kræver indskud af penge eller andre økonomiske værdier,
2) deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i udsigt og
3) en sådan vinding hovedsagelig hidrører fra indskud fra deltagere, der
efterhånden indtræder i arrangementet.«"
Denne lov var fin til at stoppe de svindelnumre dengang, men som mange andre
love er den også fuld af smuthuller så der findes masser af forsøg på at
omgå den.
Idet jeg går ud fra at udgangspunktet for at fastslå om noget er et
"pyramidespil" eller ej er at vi er enige om at pyramidespil er svindel,
fordi de har potentiale til at franarre mange mennesker penge under
uholdbare løfter om indtjening. Derfor kan vi ikke li' pyramidespil - uanset
om de er kendt ulovlige eller ej. Hvis der er tale om en sund holdbar
forretning så risikerer intet firma at blive kendt ulovligt efter denne lov.
Hvis der er tale om et gammeldags pyramidespil hvor man sender 500 kr. til
"ham over dig på listen" og "skriver sig selv nederst på listen", så har det
nok rimeligt gode chancer for at blive kendt ulovligt.
Imellem disse to yderpunkter befinder der sig en gråzone, hvor der er masser
af firmaer som det enten ikke er muligt at dømme efter den lov, eller som
det ville være for besværligt at dømme. Men er de så gode sunde og moralske
forretninger at gå ind i af den grund ? Næppe allesammen.
Hvordan skal man så selv afgøre om der i virkeligheden er tale om et
"Forklædt pyramidespil", eller i andre tilfælde bare om en rigtigt dårlig
forretning - for dem bør man i sagens natur OGSÅ holde sig fra -
pyramidespil eller ej ? Det handler jo om ikke at investere sine penge
hovedløst, og så handler det også om at udvise en form for moral (hvis man
tager det element bort så kan du sikkert lave en anden vurdering af disse
firmaer).
Lad os se på hvilke signaler man skal se efter for at afgøre om man står
overfor et forklædt pyramidespil (Zaphod's pointmodel :) :
1. Opbygningen af firmaet er formet som en pyramide - det vil sige at hver
"forhandler" har andre forhandlere under sig i mange - nogle gange
uendelige - niveauer. Man kan se efter betegnelser som "Binær kompensation",
"Matrix marketing" og så videre. Ofte vil firmaet betegne det som MLM fordi
sådanne firmaer har en tilsvarende opbygning. Hvis firmaet har sådan en
opbygning så tæller vi 1 point.
2. Der opfordres til at rekruttere nye forhandlere. Se på vægtningen af
dette i forhold til vægtningen af direkte salg af produkt til kunder. Hvis
vægtningen (f.eks. på websider, i trykt materiale, ved henvendelser osv..)
er mere på rekrutteringssiden og på mulig indtjening end andres salg end på
produkter og produktsalg, så læg 1 point til.
3. MLM-firmaer giver dig som regel også belønning for at skaffe nye
forhandlere. Det ligger i princippet for den forretningsform. Hvis man skal
kunne sælge en var til fornuftig pris er der imidlertid en grænse for hvor
mange mennesker der kan tjene på den samme vare. Ofte slås der på at MLM er
mere effektivt end traditionelle salgskanaler fordi det er "direkte salg" så
der er færre som skal tjene på en vare. Dette argument falder dog til jorden
hvis der i virkeligheden ender med at være endnu flere som skal tjene på den
samme vare. Hvis firmaet tilbyder kompensation for salg i mere end 5
niveauer så læg 1 point til.
4. En væsentlig ting som adskiller et pyramidespil fra en almindelig
forretning er at der skal betales et større eller mindre beløb for at få lov
at deltage. I nogle tilfælde skal dette beløb dække "uddannelse" eller en
"startpakke", men i mange tilfælde bruges dette beløb til at betale andre
højere oppe i pyramiden. Hvis der skal betales for at deltage OG medlemmer
får penge for at skaffe nye medlemmer så læg 1 point til.
5. De fleste sunde firmaer opstår omkring et unikt produkt eller koncept som
der findes et marked for. Pyramidespil "sælger" ofte produkter hvor det er
tvivlsomt om der findes et marked og hvor produktet er svært sammenligneligt
eller endda i nogle tilfælde klart dyrere end sammenlignelige produkter, det
er derfor sandsynligt at det vil være svært at skaffe tilstrækkelig
indtjening ved produktsalg. Hvis produktet i selskabet er svært
sammenligneligt med detailhandel, der ikke findes markedsundersøgelser eller
eksisterende salgsstatistikker - eller måske endda ikke er tilgængeligt
endnu når du bliver bedt om at blive forhandler, så læg 1 point til.
6. Et sundt fungerende firma hvor forhandlere lever godt ved handel har
sjældent grund til at skjule dette. Derfor vil de også med glæde fremlægge
historiske og nutidige tal som f.eks. viser: Hvor meget tjente "én som mig"
i gennemsnit de sidste 3 måneder. Pyramidespil vil have tendens til at
fremhæve enkelt-personer istedet "Jeg kender én som tjente 100.000 de sidste
3 måneder - pengene ruller bare ind", eller komme med løfter om potentiel
fremtidig indtjening. Hvis materialet og/eller henvendelsen fra et firma
indeholder flere løfter og enkelttilfælde end konkrete historiske, faktuelle
of statistisk korrekte oplysninger så læg 1 point til.
7. I både traditionelle firmaer og i seriøse MLM firmaer sælger forhandlere
størstedelen af produkterne til den generelle offentlighed - det man normalt
kalder "Kunder". I pyramidespils-lignende firmaer vil man ofte forsøge at
tvinge et produktsalg og dermed omsætning ind i strukturen ved at
forhandlere er tvunget til et vist månedligt køb. Sådant "internt salg" er
med til at give indtrykket af at der sælges produkter, men eftersom de
aldrig sælges ud af organisationen så tilføres der ikke noget værdi som
forhandlerne kan tjene på. Hvis firmaet har krav om et månedligt køb i den
ene eller anden form så læg 1 point til.
8. En nem måde at afgøre om der er tale om reelt produktsalg eller
pyramide-svindel er ved at se på omsætningen af produkter. Ethvert firma
holder styr på sit samlede salg af produkter og hvem de sælger til. De
fleste firmaer vil sælge mere end 90% af deres samlede produktsalg til
eksterne kunder - det er ikke deres egne sælgere som køber. Hvis firmaet du
vil være sælger for ikke kan dokumentere at mindst 70% af produktsalget sker
til kunder og ikke til forhandlere (det vil også sige nye kunder som
samtidigt melder sig som forhandlere) så læg 1 point til.
9. Helt tilbage fra de første pyramidespil har disse firmaer været mestre i
gruppe-psykologi og ved at man kan overbevise folk om meget simpelthen ved
at være insisterende og overbevisende. De benytter sig typisk af
"hvervemøder" - der som regel kaldes "Informationsmøder" hvor der skabes en
hektisk og entutiastisk stemning og hvor nye forhandler-emner bliver udsat
for massiv påvirkning - får at vide at de skal slå til NU. Hvis du bliver
afkrævet deltagelse i sådan et møde og ikke kan få ALLE informationer med
hjem på tryk så du kan overveje tilbuddet f.eks. med en uvildig rådgiver, så
læg 1 point til.
Nu er det bare at tælle point'ene sammen - dette er den korte version, der
er flere detaljerede spørgsmål man kan bruge, men :
1-2 Point : Undersøg tingene en gang mere, men firmaet kan være helt ok,
måske bare med en utraditionel salgsform.
3-5 Point : Vær meget på vagt ! Hvis firmaet er reelt kan det risikere at
være en meget dårlig forretning medmindre du er dygtig og/eller heldig og i
værste fald risikerer du at skulle tjene dine penge ved at andre mister
deres. Det kan også tænkes at der afslører sig flere point hvis du kradser
lidt i overfladen - flere og flere selskaber er dygtige til at dække sig ind
overfor spørgsmål som disse.
Over 5 : Du vil komme til at deltage i et pyramidespil som måske eller måske
ikke er ulovlig, men hvor du HELT sikkert kun vil kunne tjene penge ved at
få andre med i spillet. I bunden af pyramiden vil mange miste penge og din
egen chance for at tjene er lille. Under alle omstændigheder vil du være
deltager i et umoralsk svindelnummer som muligvis er godt maskeret, men som
ikke er bedre end de "gamle" pyramidespil.
Så kan man selv tælle sammen - jeg har undladt at medtage hele "Køb aktier i
firmaet uden at vi kan fortælle mere" delen - den er i sig selv efter min
mening at sidestille med nr. 4 hvor man blot har erstattet det at betale for
at deltage med at købe "aktier", men det kan man også selv vurdere. Jeg har
heller ikke vurderet lovligheden i forhold til at overtræde diverse andre
lovgivninger da jeg mener at det - i denne sammenhæng - er unødvendigt.
/Zaph